Endnu en tur ved vagtlægen

Weekenden bød på endnu en tur ved vagtlægen, denne gang var det mig der var syg. Jeg har virkelig debateret med mig selv om jeg skulle skrive om turen for jeg er simpelthen så vred over den behandling jeg har været udsat for. Normalt når folk har fortalt om de dårlige oplevelser de har haft, har jeg tænkt at de har været forudindtaget og derfor reageret negativt, men det kan jeg sige med sikkerhed at jeg ikke var. Jeg har altid haft relativt gode oplevelser (altså, lægen har lidt travlt, men det er ligesom vilkårene, ikke?), så det var lidt et chok der ventede mig i lørdags.

Det startede lørdag kl. 13. Jeg havde spist frokost med nogle venner og kunne mærke at mit bryst begyndte at spænde lidt. I løbet af en halv time gik det fra at spænde til at gøre ondt og jeg kunne mærke jeg havde feber. Øvøv. Så var det jo altså brystbetændelse. Jeg tog klapvognen under armen, tog hjem og tog min temperatur. Den var allerede 38,2 så jeg ringede til vagtlægen og fortalte mine symptomer. De spurgte om jeg gerne ville kigges på, på trods af at der var en times ventetid. Jeg sagde ja, ringede til min mor, så hun kunne passe Røskva og ventede på at Kristian kom hjem fra arbejde.

En halv time senere var min mor ankommet, så vi tog afsted. Jeg rystede og frøs simpelthen så meget, på trods af at jeg både havde et tæppe og en jakke over mig og der vist var ret varmt i ventelokalet. Der var meget lang ventetid og jeg fik det værre og værre. Rundt om mig var der vist en maveinfektionsomgang, for halvdelen af venteværelset var fyldt med børn der kastede op, og der var kun ét toilet. Stakler.

En time og tre kvarter i helvede senere kom jeg ind til vagtlægen. Han var muggen, kiggede kun på sin skærm og ville næsten ikke høre, hvad jeg havde at sige: "Der står her du har brystbetændelse?" Joeh, det troede jeg nok, for jeg havde feber og ondt i brystet. Der var dog ikke rigtigt noget at se, da han skulle se det, men det gjorde da pænt ondt. Jamen, så skulle jeg bare sørge for at amme ud hver anden time, og tage varme bade og massere det. Jotak, men jeg er altså ret syg, så måske jeg skal have penicilin? Samtidig prøvede min kæreste at insistere på at jeg fik taget temperaturen, det var nogle timer siden og jeg havde tydeligt fået det værre. Der var tidspunkter, hvor jeg ikke var helt sammenhængende og jeg rystede og frøs. "Jamen, der står her at din temperatur er 38,2". Ok, det er rigtigt at det var den sidst jeg tjekkede. Min kæreste prøvede igen at spørge efter et termometer, måske om de havde et øretermometer, så vi lige kunne tjekke? Nej, det havde de ikke, men jeg kunne da godt få penicillin, hvis jeg havde det så skidt, og så skulle jeg ellers bare spise noget smertestillende. Og farvel.

Vi var ikke derinde mere end 5 minutter og halvdelen af tiden læste han op fra sundhed.dk om brystbetændelse. Han ville ikke tage min temperatur, og virkede mest bare som om jeg var der for personligt at irritere ham.

Da vi så kom hjem, fik jeg taget min temperatur igen og der var den steget til 40! Ind under den varme bruser, lidt massage, men ellers igang med brystpumpen. Der kom ikke en dråbe, så jeg måtte sidde med Røskva og amme og så ind og sove. Hver halve time blev jeg vækket og fik taget min temperatur, men heldigvis spikede den ved 40,3 og jeg slap for en tur med udrykning (for der var flere tidspunkter, hvor jeg ikke var til at komme i kontakt med, og så begynder det at blive farligt, og min sygeplejeruddannede kæreste ved jo altså godt, hvad man skal kigge efter..).

Nu er der gået et par dage og jeg har det bedre, men mit bryst er stadig ømt og hævet, jeg har stadig lidt feber og er generelt utilpas. Men mest af alt er jeg vred. Hvor er det bare frækt af den læge at behandle mig som en linie på en skærm. Hvis han ikke vil tage hver enkelt patient seriøst, skal han simpelthen finde noget andet at lave. Også selvom det er lørdag. Også selvom der er travlt. Ellers sker der altså uheld en dag og nogen kommer måske galt afsted. Øv. Jeg er bare glad for jeg har så fantastiske mennesker om mig, som kan hjælpe og aflaste når det går galt.