9.30.2011

Endnu mere søvn.

Det er sjovt som al min energi og tankevirksomhed bliver brugt på søvn. I går nat sov hun først kl. 5, men i nat allerede kl. 2. Så jeg er træt, men ikke udkørt.

Tilgengæld virker det ikke som om hun er helt vildt glad for tiden, eller også er hun bare mere kritisk og ikke så let at få til at grine længere. Det kan jo også være fordi hun er træt hele tiden.

Jeg bekymrer mig meget om, hvad jeg putter på hende og giver hende at lege med. Og det har fået mig til at tænke meget over, hvad jeg putter på mig selv. Jeg har ikke kunnet finde økojeans, så jeg gætter på min comboybukse-fetish er overstået for nu. Måske kan jeg være heldig at finde nogen der er øko, men jeg tvivler.

I det hele taget undrer det mig at det skal være så svært at leve bæredygtigt og økologisk. Det burde være normen snarere end undtagelsen at ting er produceret med tanke på miljøet og hinanden. Det er faktisk skidesvært at være et socialt menneske der tænker på resten af verden og ikke kun på sig selv.

Ingen kommentarer: